Radbod/Redbod/Redbad/Rabodus/Raðbarðr ......hersker fra Friesland .....år 680-719 e.Kr..... Vi kan ikke se om Radbard er hersker i Garðaríki før han tager over i Friesland ca. år 680 e.Kr., eller efter år 697 e.Kr., hvor trækker han sig tilbage til Heligoland. Mit bud vil være at Radbard hersker i Garðaríki ca. år 697-719 e.Kr.
Hej Flemming,
Jeg har set lidt på den historiske oprindelse af Garðaríki og de vidnesbyrd der understøtter kilderne. M.h.t. en eventuel tidlig frisisk indflydelse ser det lidt tyndt ud, da fundmaterialet ikke er fra Radbods levetid. Heller ikke Radbods efterslægt synes at interessere sig for Garðaríki helt frem til år 792.
Garðaríki
Oldnordisk: Garðriki; Slavisk: Ryurikovo Gorodisce (Gorod = slavisk for borg).
Kilder: Garðaríki omhandles i Nestor krøniken fra år 1100 og/eller Russian Primary Chronicle.
Det tidligste handelscenter i Staraja Ladoga har arkæologien tidsfastsat til ca. år 750. Her er der fundet enkelte skandinaviske gravpladser på den anden side af floden Plakum.
Men først i perioden 930-50 flyttede en større gruppe skandinaver ca. 2 km længere sydpå til Ryurikovo Gorodisce (Holmgarð) = Novgorod. Udgravninger fastsætter at stedet opstod ca. år 950. Her er tyngden skandinaviske grave især fra svea-området. Fundene er typiske ovale kvinde-brocher og amuletter som Thors hammer.
Midtvejs mellem Novgorod og Kiev ligger Gnjozdovo nær byen Smolensk og floden Dniepr (Dyna) en bosættelse fra 900-tallet og med en udstrækning på 17.5 hectar. Kun Hedeby er større (24 h). Der er fundet flere skatte af skandinavisk oprindelse og der findes over 4.000 mindre grave/gravhøje.
Kænugarðr (Kiev) opstår omkring år 860. Byen Mikligarðr dvs. Konstantinopel blev dette år angrebet af en vikingehær på 200 skibe.
Garðaríki er omkring år 1043 ikke mere under skandinavisk indflydelse.
Normalt understøttes bosættelserne med et vist mønstrer for handel og dermed pengestrømme.
I den sidste halvdel af 700-tallet begyndte strømmen af islamiske dirhemer at tilflyde bl.a. Østersøen og dermed Skandinavien og mellem år 800 og 1015 når anselige mængder til Norden, hvor der i Sverige er fundet et antal på op til 85.000 - især på Gotland.
Den østlige handel opstår omkring år 780 og forøges kraftigt i perioden 860-880. Perioden 940-950 opstår en næsten dramatisk peak.
Den solide strøm af islamisk sølv (dirhemer mønter) ophører af ukendte årsager årene 965-70 sammenfaldende med, at de russiske fyrster standser rekrutteringen af krigere (Væringer, Varager) fra Norden.
De islamiske dirhemer mønter forsvinder fuldstændig årene 1027-28.
Karsten
